Munkebjerg juleophold

Vi har på Munkebjerg Hotel tradition for at skabe en alt andet end traditionel julestemning. Her er ingen stress og jag, men hjertevarme, afslapning og livsnydelse i rigelige mængder.
Et juleophold hos os er en anderledes og unik oplevelse. Har I fortjent lidt ekstra forkælelse, og ønsker I at sikre rammerne for en oplevelse i særklasse, hvad enten det er et hold venner, blot en enkelt kollega eller en hel afdeling, så kunne et juleophold eller en juleferie på Munkebjerg være en oplagt mulighed.

I år har vi været nødsaget til at sadle en smule om og har derfor sammensat et fantastisk juleophold, som indeholder ægte julehygge. Om I kommer som par, som en mindre gruppe eller som virksomhed, der ønsker at give jeres medarbejdere en anderledes julefest eller en unik julegave og et juleophold, så er det nu, I skal booke hos os.

Book jeres helt eget jule-getaway på Munkebjerg Hotel fra den 27. november til 19. december. Vi giver jer et luksus juleophold med morgenmad og udsøgt juleforkælelse. Og nu når det er begrænset hvor meget vi kan rejse, så er det oplagt med et dejligt juleophold i Danmark.

Vi glæder os til at byde velkommen, kræse om jer og samtidig ønske glædelig jul.

Julediner byder på

Vores fantastiske juledinér byder på følgende retter, hvoraf der kan vælges mellem en 4- og en
5-rettersmenu alt efter, hvad I ønsker, jeres juleferie skal indeholde.

Velbekomme!

• Saltet laks med æggecreme, rævesauce, sprøde toast melba og rød endive
• Sprængt svinebryst med syltet rødbede, morkel, kvæde og enebærsauce
• Letrøget andebryst med rødkålspuré, confiterede kartofler, grønkål og tyttebærsauce
• Nøddetærte med mazarin og kanel, brændt mandelcrumble, kanelgrene og mandarinsorbet

 

Tilkøb:
• Ostebræt med tre slags ost, bagt figen, sprød brioche og knækbrød kr. 60,-