Slaan oor na inhoud

VERDENSMÅL

for bæredygtig udvikling

VI TAGER FN’S VERDENSMÅL

meget seriøst

De to hoteller i Munkebjerg Gruppen har i flere år arbejdet intenst med et udvalg af FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling.
Salgschef Lotte Michaelis-Kjær står i spidsen for indsatsen, hvor fokus er lagt på verdensmål 6, 7 og 12, som er områder, hvor hotelkæden kan være med til at gøre en forskel.

– FN’s Verdensmål er mange ting. I bund og grund kan man roligt sige, at det også ”bare” handler om at opføre sig ordentligt.

Hele vores administration har gennem flere år arbejdet intenst med verdensmålene, og på vores hoteller har vi indledt med at rette fokus på verdensmål 6, 7 og 12, som er områder, hvor vi kan rykke forholdsmæssigt meget, fortæller Lotte Michaelis-Kjær, der er salgschef på Munkebjerg Hotel.

Hun står i spidsen for indfasningen af verdensmålene på Munkebjerg Hotel, men er også tovholder på koncernniveau i Munkebjerg Gruppen, der også dækker over Vejle Center Hotel midt i fjordbyen.

– “Det er jo en alvorlig sag, og rettet fokus mod at se på, hvad det er, vi som hotelkæde vil, samtidig med at vi naturligvis har taget temperaturen på, hvor langt vi egentlig er. Og så har det været vigtigt for os at slå fast, hvad det er for verdensmål, vi virkelig vil kunne rykke noget ved, samtidig med, at der er nogle verdensmål, som vi skal forholde os til over en noget længere tidshorisont”, forklarer salgschefen.

VI HAR ARBEJDET MED BÆREDYGTIGHED

i flere år

Selv om Munkebjerg Hotel er grundlagt tilbage i ”de glade tressere”, så kan hotellet sagtens se sig selv i spejlet, når det drejer sig om hensyn til miljøet, bæredygtighed og energibesparende tiltag.

Det smukt beliggende hotel har i årevis fokuseret på at gøre tingene ordentligt – og det er en udvikling, der til stadighed pågår.
– Det er jo nogle store og tunge områder, som FN’s Verdensmål handler om, og de specifikke mål, som vi har kastet os over, det er jo noget, som vi har arbejdet med gennem mange år.

Men det er klart, at der er kommet et helt andet fokus på det over de senere år. Og det er glædeligt, fortæller Lotte Michaelis-Kjær, der er salgschef på Munkebjerg Hotel og tovholder i forhold til verdensmålene.

Ifølge hende er der løbende gjort en hel del tiltag især gennem 2010’erne – en udvikling, som kun er blevet yderligere intensiveret i 2020’erne.

– Det kan handle om vandbesparende toiletter, vandhaner med sparefunktioner og den slags. Ny belysning med sparepærer og siden LED-belysning. Det har været – og er fortsat – en ongoing proces på Munkebjerg Hotel at finde områder, hvor der kan gøres en forskel. Men det er ikke en proces, som nødvendigvis er uden bump på vejen. For samtidig med, at vi som hotel gerne vil gøre mest muligt for eksempelvis miljøet, så har hotelgæsterne naturligvis også nogle forventninger, som de helst skal blive mødt på, pointerer Lotte Michaelis-Kjær.

VERDENSMÅL 7

Verdensmål 7 handler om bæredygtig energi, med alt hvad det indebærer af fokus på alternativt energikilder samt et lavere forbrug af energi.

Stort set al belysning er skiftet ud, så det i dag er LED-lyskilder, der er toneangivende på Munkebjerg Hotel.

Samtidig er der fokus på at installere maskiner og hårde hvidevarer, hvis energiforbrug er det lavest mulige. Der er på de fleste steder installeret grundvandskøl som erstatning for de meget energiforbrugende airconditionanlæg.

Enkelte steder er det endnu ikke gennemført, og her er der monteret frekvensstyring af aircondition, hvilket er energibesparende.

Desuden er der installeret varmepumpe i januar 2023, hvilket har reduceret vores naturgasforbrug med mere end 95%.

LÆS MERE OM VERDENSMÅL 7

VERDENSMÅL 6

Verdensmål 6 fokuserer på rent vand og sanitet, og de måder, hvorpå eksempelvis vandforbruget kan reduceres.

Vi arbejder intensivt med at reducere vandforbruget og får udelukkende vand fra eget vandværk. Der er monteret vandbesparende toiletter med dobbeltskyl samt vandhaner og brusere med sparefunktioner.

Som noget helt unikt har Munkebjerg Hotel sit eget private vandværk, der leverer vand til både produktionen, gæsterne og øvrige funktioner. Det giver en helt særlig mulighed for at overvåge og eventuelt justere vandforbruget.

LÆS MERE OM VERDENSMÅL 6

AFFALDSSORTERING

Verdensmål 12 er ansvarligt forbrug for produktion – og her er kodeordet bæredygtighed i alle processer.
Al affald bliver sorteret efter de højeste standarder. Desuden har vi sat flere koncepter i søen for at mindske madspild.

Buffeterne bliver ikke ”overlæsset”, der bruges mindre tallerkener og holdes en højere grad af ”justits”, så maden går mindst muligt til spilde, uden at det går ud over hotelgæsternes oplevelse.

”Hotellets madaffald og brugte fritureolie bliver sorteret i særlige beholdere og afhentet af Daka ReFood som genanvender det ny energi som biogas, biodiesel og gødning. Vi holder nøje øje med, hvordan udviklingen indenfor madaffald og madspild er. Derfor bliver alt vores affald vejet”.

Det er vores klare ambition, at vores madspild skal være nedsat med 15 procent inden 2025.
Vi samarbejder med vores leverandører, som har indvilliget i at tage emballage retur, ligesom vi har fokus på at mindske forbruget af plastic og papir.

LÆS MERE OM VERDENSMÅL 12
Det er vores ambition, at det samlede madspild er nedsat med 15 procent inden 2025. Og så stiller vi i øvrigt store krav til vores mange leverandører, som er et helt naturligt led i processerne omkring verdensmålene, påpeger Lotte Michaelis-Kjær.

Et af kodeordene i processen er ordentlighed og omtanke.

– Vi skal tænke os om, og det skal gennemsyre hele koncernen. Vi skal ikke bruge ressourcer unødigt, uanset hvilken ressource det handler om. Vi sparer på lyset, på vandet og på energien, og vi lægger os i selen for at minimere madspild.

Lotte Michaelis-Kjær

Verkoopsbestuurder
+ 45 5362 7256
E-pos: business@munkebjerg.dk

AMBITIØS

udvikling

FN’s Verdensmål trådte i kraft i januar 2016 og består af 17 mål og 169 delmål. Det er den mest ambitiøse globale udviklingsdagsorden, som verden har set, og den skal frem til 2030 udstikke en kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og den planet, som vi bor på.

Aftalen forpligter alle FN’s 193 medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst. FN’s Verdensmål fokuserer ligeledes på at fremme fred og sikkerhed og stærke institutioner, og på at styrke internationale partnerskaber.

På Munkebjerg Hotel er fokus rettet mod verdensmålene 6, 7 og 12, der handler om henholdsvis rent vand og sanitet, bæredygtig energi samt ansvarligt forbrug og produktion.

Reelt er det områder, som vi har arbejdet med gennem adskillige år, men indsatsen er heldigvis kun blevet yderligere øget med FN’s Verdensmål.