
Hvem er Munkebjerg Gruppen?
De tre søskende, Jette og hendes tvillingbrødre Hans og Jens Geschwendtner, ejer interessentskabet Geschwendtner I/S, som bl.a. ejer Munkebjerg Gruppen.
Gruppen består af følgende forretningsenheder:
- Munkebjerg Hotel, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle
- Casino Munkebjerg A/S, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle
- Vejle Center Hotel, Willy Sørensens Plads 3, 7100 Vejle
De har hver sit særpræg, men fælles for dem alle er den høje standard og ihærdige stræben efter at give enhver gæst gode oplevelser i inspirerende rammer, hvad enten formålet er faglig udvikling, kulinarisk forkælelse, samvær, afslapning eller underholdning – eller en kombination af det hele.
Med gruppens stordriftstyrke byder vi på topmoderne konferencefaciliteter, suveræn hotelkomfort, udsøgt mad og gennemført service, der imødekommer markedets ønsker om høj kvalitet til relevant pris.
De tre søskende overtog Geschwendtner I/S, herunder Munkebjerg Hotel, efter deres far, murermester Svend Aage Geschwendtner, som byggede hotellet i 1967. Siden har ejerne bygget Vejle Center Hotel.
Casino Munkebjerg: I 1989 tog murermesteren sammen med sine børn initiativ til en ansøgning til Indenrigsministeriet om en kasinolicens, der blev bevilget til start den 31. december 1990. Herefter gik opførelsen af Casino Munkebjerg i gang på samme adresse som Munkebjerg Hotel. Kasinoet blev indviet nytårsaften 1990 som det første kasino i Danmark – dog med Casino Copenhagen, der åbnede samme aften – men som nummer to i Danmark.
Casino Munkebjerg A/S ejes af Geschwendtner I/S med 50 procent og Casinos Austria International med 50 procent.
Treetop Restauranten: Munkebjerg Hotels gourmetrestaurant blev etableret i 1984. Treetop Restauranten omtales i rosende vendinger af landets madanmeldere og har flere gange været med i White Guide, og det store håb er selvfølgelig en dag at nå helt op i stjerneligaen af restauranter med en Michelinstjerne.
Velkommen til Munkebjerg Gruppen