på Munkebjerg
MUNKEBJERGS
julefester
Munkebjergs julefester er til jer, der holder af lækker julemad, dans og underholdning, der inviterer til grin og latterkrampe med venner og kolleger. I kan læne jer tilbage og nyde øjeblikket, når I besøger Munkebjerg Hotel.
Julefesterne afholdes kl. 18.00-01.00.
Alle aftener serveres en overdådig, klassisk julebuffet, der løbende bliver fyldt op med både kolde og varme retter.
Pris pr. kuvert kr. 725,-
Inkl. julebuffet, kaffe/te, underholdning og livemusik, der spiller op til dans.
- Fredag den 1. december
- Lørdag den 2. december
- Fredag den 8. december
- Lørdag den 9. december
- Fredag den 15. december
- Lørdag den 16. december 2023.
Dans til live musik
Et af Danmarks mest benyttede dansebands – et topprofessionelt og sammentømret orkester med et bredt repertoire og mange års erfaring fra et utal af scener rundt om i Danmark, spiller til årets julefester.
DRIKKEVARER
der frister
Munkebjergs julefrokoster er til jer, der holder af lækker julemad og dansk julehygge, når det er bedst. I behøver ikke sætte spørgsmålstegn ved, om kvaliteten er i orden. I kan læne jer tilbage og nyde øjeblikket, når I besøger Munkebjerg Hotel, og bestille den drikkevarepakke, der passer til jeres selskab.
Pakke 1, ad libitum, kl. 18-21.
Almindelig øl, juleøl, vand samt husets rød- og hvidvin under spisningen.
Pris pr. kuvert kr. 420,-
Pakke 2, ad libitum, kl. 18-01.
Almindelig øl, juleøl, vand, husets rød- og hvidvin hele aftenen.
Pris pr. kuvert kr. 595,-
Pakke 3, ad libitum, kl. 18-01.
Kl. 18-01: Almindelig øl, juleøl, vand, husets rød- og hvidvin hele aftenen.
Kl. 21-01: Mokaï, Breezers og drinks efter middagen og resten af aftenen.
Pris pr. kuvert kr. 795,-
Vi tilbyder en overdådig, klassisk julebuffet, et juleophold med den helt rette julestemning, og hvis I ønsker det, kan I afholde julefrokost i eget lokale. I behøver ikke være mere end seks personer for at få en juleanretning.
OPLEV ELITEN
MØD CARSTEN BANG
på Munkebjerg
Når Carsten Bang er på scenen, leverer han et hundrede procent professionelt standupshow.
Carsten Bang har været en del af den danske comedyscene helt fra den spæde start – nærmere bestemt siden 1991. Han repræsenterer intelligent og underfundig standup og har et alsidigt repertoire med en stærk selvironi og (jysk) lune.
Carsten Bang kender sit publikum og leverer præstationer, der er blandt den absolutte elite i dansk comedy.
Han er kendt for en række værtsroller på TV og i radio. Mest aktuel er han i P4’s søndagsprogram Badabing. Carsten har gennem årene rejst landet tyndt med intet mindre end fem onemanshows, hvor ”PUNK” (2021) er det seneste.
I sommeren 2022 optrådte Carsten med et engelsk show på Edinburgh Fringe, verdens største kulturfestival.
Selvom Carsten Bang ikke er typen, der stormer rundt på scenen, kan tingene alligevel komme til at gå rigtig stærkt.
Carsten Bang har sin egen underfundige måde at betragte verden på, og når han tager fat i de ting, vi
alle sammen lever med til daglig, får de pludselig en ny og meget morsom karakter. Man skal være i stand til at grine af sig selv for at overvære et show med Carsten Bang, for heller ikke folk i salen kan føle sig helt sikre,
når den rutinerede komiker går på scenen.
Oplev Carsten Bang til julefesterne på Munkebjerg Hotel den 1., 2., 8., 9., 15. og 16. december 2023.
ROLIGE
julefester
I kan også holde julefester i eget lokale uden musik, dans og underholdning. I behøver ikke at være mere end 6 personer for at bestille en juleanretning.
Så kan I nyde nærværet og den forstyrrende snak i eget lokale.
Book på telefon 76 42 85 00.
Julemenu
- Jomfruhummer – saltbagt blomkål – kaviar – brunet smør blanquette
- Stegt foie gras – æbleflæsk – blommer i madeira – vintertrøffel
- Rosastegt andebryst – krebinet af sprængt and – pommes fondant – sherrysauce
- Stilton – portvin – bagte figner – krydderkage
- Vaniljemousse – Amarena-kirsebær – ris – iscreme på brændte mandler
3-rettersmenu kr. 450,-
4-rettersmenu kr. 495,-
5-rettersmenu kr. 555,-
Serveres alle dage fra fredag den 24. november 2023.
Ønsker du at vide mere, så kontakt os på telefon 76 42 85 00
Juleanretning
- Marineret sildefilet med karrysalat
- Stegte sild med peberrod og løg
- Paneret fiskefilet med rørt remoulade og citron
- Hjemmerøget laksefilet med røræg og purløg
- Slagterens sylte med sennep og ingefærsyltede rødbeder
- Tarteletter med høns i asparges
- Lun, hjemmelavet leverpostej med stegte svampe og bacon
- Mør andesteg, æbler og sukkerbrunede kartofler
- Hjemmelavet medisterpølse med julekål
- Ribbenssteg med julerødkål
- To slags lokale oste med rødvinssyltede nødder
- Risalamande med lun kirsebærsauce
Pris pr. kuvert kr. 425,-
Minimum 6 kuverter.
Serveres alle dage fra fredag den 24. november.
Ønsker du at vide mere, så kontakt os på telefon 76 42 85 00.
GOURMETJULEFESTER
Treetops køkken er “nyt nordisk” med fokus på lokalområdet og en bæredygtig tankegang. Menuerne bærer præg af sæsonens udvalg af råvarer med fokus på håndværk, smag og æstetik.
Vi sanker, sylter, fermenterer og hengemmer selv, så når vi kommer til de kolde måneder, er vores forråd klar til at krydre de tunge grønsager. Vores ønske er at skabe en nærværende, personlig spiseoplevelse på et højt gastronomisk niveau.
Indblik kr. 1.050,-
Helheden kr. 1.500,-
Menuerne er inkl. champagne og snacks inden middagen samt kaffe og sødt efter. Mulighed for tilkøb af vinmenu.
Ring også gerne på tlf. 7642 8500, og hør mere.
SOV GODT
efter festen
Efter en festlig aften, hvorfor så ikke sørge for en god nats søvn? I stedet for at køre hjem efter julefrokosten, tilbyder vi en behagelig overnatning, som inkluderer en lækker morgenmad samt ubegrænset adgang til vores indbydende wellnessafdeling.
Start dagen efter i ro og mag, og nyd vores faciliteter indtil kl. 11.00, hvorefter check-out finder sted.
For dem der deltager i julefrokosten, er priserne som følger:
Kr. 675,- pr. person i et værelse delt med en anden.
Kr. 1.150,- for et enkeltværelse.
For at sikre jer denne dejlige oplevelse, ring venligst til os på
tlf. 7642 8500 og foretag jeres reservation.