MED GOD SAMVITTIGHED
CERTIFIKATER PÅ MUNKEBJERG HOTEL
Hold jeres næste møde eller konference hos os – med rigtig god samvittighed.
På Munkebjerg er vi stolte af at udvise ægthed og kvalitet og har derfor en række certifikater, som giver os
og ikke mindst vores gæster en ekstra tryghed.
Velkommen på Munkebjerg Hotel
FN’s Verdensmål
Munkebjerg Hotel er certificeret i FN’s Verdensmål inden for hotel og konference.
Vi har dermed udarbejdet en målrettet strategiplan for fremtidens fokuspunkter og starter med mål 6, 7 og 12.
FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling blev vedtaget af verdens stats- og regeringsledere på FN-topmødet i New York den 25. september 2015.
Verdensmålene udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN’s 193 medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst. De fokuserer ligeledes på at fremme fred og sikkerhed og stærke institutioner og på at styrke internationale partnerskaber.
Den nye dagsorden anerkender således, at social, økonomisk og miljømæssig udvikling, fred, sikkerhed og internationalt samarbejde er tæt forbundne, og at det kræver en integreret indsats at opnå holdbare udviklingsresultater.
REFOOD mærket er en ordning for virksomheder og organisationer i fødevare- og servicesektoren, som gør en indsats mod madspild og for genanvendelse.
REFOOD mærket er en tillidsbaseret certificering, som bygger på en fælles vision om en bæredygtig fødevare- og servicesektor, præget af mindre ressourcespild og mere genanvendelse.
Indsamling af madaffald, brugt fritureolie og stegefedt.
På Munkebjerg Hotel indsamles og genanvendes vores madaffald til biogas og til recirkuleret gødning hos Daka Refood.
Det er en vigtig agenda, da alt affald indeholder ressourcer, vi kan og skal udnytte og genbruge til gavn for miljøet. Det gælder bl.a. madaffald fra vores restaurant og vores køkken.
Helt konkret bliver madaffaldet, fedtet og fritureolie genanvendt til grøn energi, næringsrig gødning og biodiesel. Et sikkert, værdifuldt og bæredygtigt valg!
Eliteleverandør
Vi er superstolte over at kunne meddele, at vi igen er kåret som Eliteleverandør. Dette har vi haft æren af de sidste fem år. Og nu igen!
Munkebjerg Hotel var blandt de 1 % største leverandører til den offentlige sektor i 2019.
“Med en samlet fakturasum til det offentlige på 12.927.209 kr. har de placeret sig i den absolutte elite af leverandører; en præstation, der påkalder sig al ære og respekt”.
Danmarks Statistik estimerer, at der i 2019 var omkring 300.000 aktive virksomheder.
Den øverste procent udgøres således af i alt 3.000 virksomheder. Fakturasummen, som angives ovenfor, er opgjort som summen af bogførte fakturaer hos i alt 279 offentlige myndigheder på tværs af alle sektorer (kommuner, regioner, stat, forsyningssektor og selvejende institutioner). Der er således et mindre antal myndigheder, der ikke indgår i opgørelsen.
Green Key
Green Key (Den Grønne Nøgle) er turismens internationale miljømærke, som gives til turistvirksomheder, som gør en ekstra indsats for at beskytte miljøet. Green Key findes nu på omkring 3.000 turistvirksomheder i omkring 60 lande.
En miljømærket virksomhed skal leve op til mange konkrete og relevante miljøkrav, som sikres ved en omfattende godkendelsesprocedure og ved løbende kontrol.
Alle medlemmer af Green Key behandles, godkendes og kontrolleres løbende af en jury bestående af Friluftsrådet og HORESTA, mens Miljøstyrelsen deltager som observatør med indflydelse på procedure og kriterier. Denne sammensætning sikrer et godt, fagligt input til drift og udviklingen af miljømærket uafhængig af særlige erhvervsinteresser. Green Key er en selvstændig international mærkningsordning.
Danmarks tredjestørste kongres- og konferenceby
MeetingVejles mål er at samle mødesteder. Ni professionelle aktører, der er gået sammen for at løfte i flok, så andre fællesskaber får gode oplevelser.
Vejle er Danmarks tredjestørste kongres- og konferenceby med 1.350 hotelværelser og venues med plads til op til 2.000 deltagere. Den lille, særlige storby, hvor du er tæt på alt, og intet er langt væk. Hvor alt hænger sammen, forbundet i en helhed.
Infrastrukturelt gør E45, Aarhus og Billund Lufthavn, at vi er oplagte. Og så mestrer vi at være mindeværdige.
Vejle har en kombination af natur og kultur, som skaber et særligt rum for ethvert møde. Her hyldes shopping og gastronomi, der giver god grund til at gå ud, selv når du er på arbejde. Derfor er vi gentagne gange kåret som Danmarks bedste handelsby.
VisitVejle og MeetingVejle har modtaget HORESTAs Green Tourism Organization certifikat!
Det betyder, at de lever op til Green Tourism Organization’s skrappe miljøkrav til turismeorganisationer, som både gælder for bygninger og for indsatsen for at fremme bæredygtig turisme.
Byen vil gøre det lettere for gæsten at vælge bæredygtigt – uden at det går ud over oplevelsen, ferien eller mødet.
Vejle er naturligvis vanvittig stolt af certificeringen, og glæder sig til at sætte endnu mere fokus på bæredygtig turisme fremadrettet.