Skip to main content
PresseTreetop

Treetop Restauranten henter køkkenchef med Michelin-erfaring

TREETOP RESTAURANTEN HENTER KØKKENCHEF MED MICHELIN-ERFARING

Den kommende køkkenchef på Treetop Restauranten i Vejle er fundet. Det bliver 34-årige Bjarke Jeppesen, der fra den 1. februar skal stå i spidsen for den ambitiøse restaurant.

34-årige Bjarke Jeppesen er fast mand på kokkelandsholdet, har erfaring med at drive et Michelin-køkken, har vundet flere priser for sin mad og er hentet direkte fra den anmelderroste restaurant Resumé i Svendborg.

En kapacitet, som direktør på Munkebjerg Hotel, der huser Treetop Restauranten, Rene Aaby Sørensen er meget stolt af at kunne tiltrække:

”Det har været utroligt vigtigt at finde den rigtige kok, der ikke kun ville kunne opretholde det samme høje niveau af madkvalitet og service, som vi igennem de sidste 10 år har haft, men også hæve det.

Det har vægtet højt, at Bjarke har en solid erfaring fra flere restauranter og køkkener af højeste kvalitet og anseelse.
Jeg er overbevist om, at Bjarke er det helt rigtige valg, og at vi med tilgangen får en erfaren og fagligt meget dygtig kok,” siger han.

Bjarke Jeppesen har tidligere været køkkenchef på Restaurant Domestic i Aarhus, hvor han overtog og forsvarede restaurantens Michelin-stjerne.

Han har været nomineret til Årets Kok to gange og kommer til Vejle fra en stilling som køkkenchef på Resumé i Svendborg, hvor han startede i sensommeren 2022.

Tag rigtig godt imod Bjarke, som officielt er tiltrådt den 1. februar 2023.

Leave a Reply

For security, use of Google's reCAPTCHA service is required which is subject to the Google Privacy Policy and Terms of Use.