Skip to main content

LOBBYBAREN

stilfulde og afslappende omgivelser

INTIME RAMMER

i hjemlige omgivelser

Lobbybaren er ikke en bar i klassisk forstand. Lobbybaren er hotellets hyggehjørne. Vi gør meget ud af, at rammerne er både stilfulde og afslappede. At du kan lande, slappe af og samtidig føle dig hjemme, selvom du er på farten.

Her kan du sidde og være beskæftiget uden at være alene. Du kan både spise og arbejde – en kombination, som rigtig mange af vores forretningsrejsende benytter sig af. Er du på weekendophold, er det også her, vi serverer eftermiddagskaffe med dertilhørende sødt fra vores konditori.

I Lobbybaren kan du læne dig tilbage og slappe af. Vi prioriterer hygge og velvære med ild i pejsen og dæmpet belysning.

SE LOBBYBARENS MENUKORT
cocktail med skum skænkes og hældes gennem en si

VELKOMMEN

i Lobbybaren

I Lobbybaren er der mulighed for at afholde forretningsmøder og samtidig spise en let og lækker frokost. Eller du kan sætte dig med din computer og arbejde i ro og fred i hyggelige omgivelser. Vi serverer også mad for mindre grupper og afholder gerne business- og små konferencemiddage i Lobbybaren. Det er blot at kontakte os for de mange muligheder, som Lobbybaren tilbyder.

Lobbybaren på Munkebjerg Hotel emmer af liv, og det er her, vores gæster mødes til Wine Hour eller for at nyde noget godt at drikke inden middagen i Treetop Restauranten eller Panorama Restauranten. Mikael Mammen er hjernen bag indretningen af Munkebjergs Lobbybar.

Vi har ofte ild i pejsen, der er altid musik i højtalerne, og stemningen i Lobbybaren er bare noget ganske særligt.

ØNSKER I AT RESERVERE LOBBYBAREN?
cocktail med blomst og skum

Åbningstider

  • Fredag og lørdag til kl. 01.00
  • Søndag til torsdag til kl. 24.00

Efter køkkenets lukketid er der altid mulighed for at bestille uspecificeret smørrebrød indtil kl. 04.00.

KONTAKT OS HVIS DU HAR SPØRGSMÅL

NYD ET GODT

glas vin

På Munkebjerg Hotel finder du den lækreste bar i hjertet af hotellet. Her serveres blandt andet vin af udsøgt kvalitet. Slå dig ned i Lobbybaren, og nyd også et dejligt glas vin til Wine Hour, hvor vi byder vi på et velsmagende glas hvidvin eller rødvin.

Vores vinkort indeholder vin i mange nuancer, hvor du både finder smagfulde hvidvine, fyldige rødvine, mousserende vine og dejligt søde dessertvine i et udvalg fra hele verden. Ligegyldigt hvilken slags vin, du foretrækker, står vi klar til at hjælpe og vejlede. Du skal være helt sikker på at få den vin, du holder mest af, så vi hjælper dig gerne på vej ved at vejlede om vinens smagskomponenter.

SE VORES VINKORT

FRA KAFFE

til cocktails

Indånd stemningen på hotellet, sæt dig til rette i Lobbybaren, og nyd en god kop kaffe eller månedens cocktail. Vores dygtige bartender står altid klar til at hjælpe dig og mixer med glæde din yndlingscocktail.

En god kaffe, en cocktail, en likør eller et glas vin. Du kan stort set få lige præcis det, du gerne vil.
Du skal bare vide, at vi ikke går på kompromis med kvaliteten. Du får det bedste. Sådan er det her på Munkebjerg. Du må gerne huske os for den lækre oplevelse.

I baren tilbyder vi altid specialkaffe, specialte, vin, portvin, champagne, specialøl, rom, whisky, cognac og et godt udvalg af cocktails.

OPLEV STEMNINGEN

i Lobbybaren

LAD DIG FORKÆLE

med Wine Hour

Når du booker et ophold direkte hos Munkebjerg Hotel, enten ved telefonbooking eller via vores hjemmeside, så forkæler vi dig med et glas velsmagende vin. Vinen serveres og nydes i vores hyggelige og stemningsfulde Lobbybar som optakt til din middag.
  • Vælg mellem et glas kølig hvidvin og et glas dejlig rødvin hver dag til Wine Hour mellem klokken 15 og 17.
  • Få din Wine Hour-voucher i receptionen ved ankomst.
Et besøg i vinbaren er en oplagt start på en god middag i hotellets restauranter eller i Lobbybaren.
Du kan begynde med et lækkert glas vin til Wine Hour og fortsætte med at nyde en lækker menu. Det vil være en perfekt start og en fantastisk afrunding på din oplevelse.

Besøg vinkælderen på Munkebjerg

Har du interesse for vin, eller er du bare nysgerrig, så finder du vores vinkælder i forlængelse af Lobbybaren – den er bestemt et besøg værd. Her kan du nyde synet af over 650 vinaftapninger fra mange årgange og fra forskellige egne af verden.
LÆS MERE OM VINKÆLDEREN

Massage & wellness

Events på Munkebjerg

Panorama Restauranten