Skip to main content
Uncategorized

Weekendperle: Gourmetophold i skoven gør godt

Weekendperle – Gourmetophold i skoven gør godt

17 SERVERINGER OG 9 VINE

23. marts 2024. FyensStiftstidende.

Treetop Restauranten er lidt af en gemt gastronomisk perle. Restauranten ligger i Munkebjerg Hotel ude i en skov tæt på Vejle, og køkkenchef Bjarke Jeppesen har i den grad forstået at koble de klassiske omgivelser sammen med en eksklusiv spiseoplevelse.

Ude i en skov sydøst for Vejle ligger et hotel. Her har det ligget siden 1967. Stedets historie går dog længere tilbage. Til dengang turen herud blev foretaget i hestevogn.

Min ledsager og jeg ankommer i bil. Vi er blevet inviteret til at opleve et gourmetophold, med alt hvad det indebærer – som for eksempel fri adgang til pool-loungen og entrébillet til kasinoet. Det er dog restaurantoplevelsen på Treetop, der slår mest ud på vores forventningsbarometer.
…………….

Vores måltid begynder i vinkælderen. Omgivet af vinflasker bag tremmer – 650 forskellige aftapninger, lyder det på hjemmesiden – og med en intim omend fotofjendtlig belysning er det den perfekte ramme at påbegynde den kulinariske rejse. 17 serveringer og 9 vine.

Her i kælderen lægger vi ud med et glas årgangschampagne fra Charles Gardet Millésime på overvejende chardonnay. En 2006’er med noter af brioche og abrikos i næsen, fyldig mousse og blød finish.

Første godbid er en smagfuld bisque på strandkrabbe.
– Sådan lige til at få varmen på, som vores tjener udtrykker det.

Kælderen holder en konstant temperatur på 17 grader.

Køkkenchef Bjarke Jeppesen, der tiltrådte som ny styrmand i køkkenet i begyndelsen af 2023, tropper op og fortæller om filosofien bag maden: lokale råvarer, bæredygtighed og det gode håndværk.

Samtidig præsenterer han de næste tre snacks: gigasøsters fra Rømø i egen skal med fløde, smagt til med soja og skilt med en olie på citrontimian; blåmusling fra Vejle Fjord, serveret på pinde med lidt chili, purløgscreme, ditto blomster og hasselnødder, og endelig en sprød maltpude fyldt med tatar af krondyr – skudt ved Varde Ådal – jordskokkechips, estragoncreme og kaviar fra Gastro Unika på toppen.

Alle tre elegante og sindssygt velsmagende.

LÆS HELE PRESSEMEDDELELSEN PÅ FYENS.DK
fasan sorte hvidløg og svampe og havgus fra Arla unika
vinkælder på Munkebjerg
sylteglas i restaurant
østers på is treetop vejle

Leave a Reply

For security, use of Google's reCAPTCHA service is required which is subject to the Google Privacy Policy and Terms of Use.